Solpolitik for Solstrålen

 

Solpolitik i Solstrålen

I Danmark er kræft i huden blevet den hyppigste kræftform pga. danskernes uhensigtsmæssige sol- og solarievaner.

 

Solstrålen har udarbejdet en solpolitik, da solbeskyttelse er vigtig i forhold til forebyggelse af kræft i huden.

 

Solpolitikken sikrer, at børnene og personalet bliver beskyttet af solens skadelige ultraviolette strålinger, når UV-indekset er på mere end 3, jævnfør anbefalingerne fra Kræftens Bekæmpelse om beskyttelse af den typiske skandinaviske hudtype. Læs mere om solbeskyttelse her. (link til: https://www.cancer.dk/forebyg/skru-ned-for-solen).

 

I Solstrålen vil vi gerne medvirke til at undgå solskoldninger og solskader. Vi tager derfor følgende forholdsregler, når solen skinner:

  1. Børnene bliver smurt med solcreme til middag (børnene skal være smurt hjemmefra om morgenen).

  1. Solcreme er altid med på udflugter.

  2. Børnene lærer om at beskytte sig selv mod solens skadelige stråler.

  3. Vi sørger for skyggeområder på legepladsen.

  4. Vi har særlig fokus på leg i skyggen mellem kl. 12 & 15.

 

Påklædning

Tekstfelt:  I som forældre er ansvarlige for, at jeres barn altid har påklædning med til årstiden/vejret.

 Vi anbefaler om sommeren brug af bøllehatte eller caps, der har skygge til nakken. Endvidere tøj der dækker mest muligt af huden, dvs. t-shirts med albuelange ærmer samt shorts og kjoler, der går ned over knæene. Vi anbefaler ikke almindelige kasketter, da de ikke har tilstrækkelig beskyttelse i nakken.

 

Solcreme

Tekstfelt:  Børnene skal ikke medbringe solcreme i Solstrålen. Vi forventer dog, at de er blevet smurt ind i solcreme hjemmefra om morgenen. Har I glemt det en dag, må I meget gerne låne solcremen hos os, som befinder sig på pulten i børnehaven.  

Medarbejderne smører børnene igen til middag. Vi bruger en solcreme faktor 30 uden parabener og uden parfume.

 

Leg i skyggen

Tekstfelt:  Vi lærer børnene at lege i skyggen. Ved sandkassen skygger parasoller og/eller solsejl. Eftermiddagsfrugten spises i skyggen eller inde. 

Vi igangsætter lege og socialt samvær i legepladsens områder og kroge med skygge.

 

Besøg af Soldamerne

Soldamerne fra Kræftens Bekæmpelse kommer hvert år og lærer de ældste børn om solens skadelige virkninger og de hører om hvorfor og hvordan man skal beskytte sig. De lærer bl.a. om leg i skygge, påklædning og om vigtigheden af brugen af solcreme. Vi inddrager også det vi lærer i dialogen med børnene.

Link. Solkampagnens 3 solråd: https://www.cancer.dk/solkampagnen