Kostpolitik i Solstrålen

Hvem er det der så laver maden til jeres børn?

Anne Henriksen, der er uddannet ernæringsasistent

Vores vision omkring maden:

For at frokostordningen skal lykkes for alle partner, børn, personale, forældre og køkkenet, er det vigtigt at skabe gode rammer omkring maden. Det skal ikke kun handle om at mad og mætte maver. Måltiden skal skabe glæde, nydelse, samvær, trivsel og lyst til at spise sundt. Og sammen skaber vi den bedste måltidskultur for madordningen.


Vi vil gerne udfordre børnene ved at præsenterer dem for så meget forskelligt mad som muligt.

På den måde får børnene udviklet smagssansen og provokeret deres kræsenhed. Hos os er måltidet også altid en pædagogisk aktivitet, hvor vi snakker om alt mellem himmel og jord, når det gælder mad. For eksempel om madens oprindelse, næringsstoffer, fornemmelsen i munden, farver, smag, duft.

Der er i den sammenhæng stor forskel på et måltid, hvor hver barn har sin egen madpakke med hjemmefra, og måltiderne her på stedet, hvor alle får det samme at spise. Det betyder at vi kan tale om maden og på den måde give børnene en større bevidsthed om, hvad de putter i munden fra en tidlig alder.

Vi bliver spurgt, hvorfor vi ikke bare laver børnevenlig mad. ”Hvad er børnevenlig mad? ” Det handler selvfølgelig om, hvad der er for en madtradition, man selv bærer med sig hjemmefra. Hvad ens egen familie godt kan lide at spise. Men fordi børn spiser é slags mad derhjemme, betyder det jo ikke, at de ikke kan spise noget andet her. Vores vigtigste lov i køkkenet er, at vores mad skal smage godt.  Men inden for den ramme udfordrer vi hele tiden, hvad der er såkaldt børnevenlig mad.



Hjemme:

Derfor er det vigtigt, når man hjemme snakker om den mad der bliver serveret i børnehaven, at snakken er positiv, også selv om det er noget man måske ikke selv bryder sig om. Har barnet først fået af vide hjemmefra, at det er noget underligt noget det man skal have og at det kan man ikke servere eller det kan barnet i hvert fald ikke lide, ja så har barnet allerede en forestilling om, at maden ikke smager godt for det siger mor og far.

Derfor opfordrer altid børnene til at smage på maden i børnehaven. Ligesom personalet gør deres til at man smager på maden. Som et barn sagde på et tidspunkt ” den der suppe kan jeg ikke lide”, hvorefter pædagogen siger: ” prøv nu og smag på den. Du kan drikke noget vand bagefter hvis du ikke bryder dig om det” Barnet smager, hvorefter det overraskende siger ” jeg kan jo godt lide det”
J

Økologi:


Mad er en meget væsentlig ingrediens når det gælder grundlaget for børns sundhed og trivsel.

Vi har et mål om at vi som køkken i løbet af de første måneder bliver 30-60 % økologiske og får bronzemærket. Grunden til at vi vælger at det skal være delvis økologisk mad, der serveres for børnene er, at de spiser op mod 75 % af deres daglige madbehov i børnehaven, og her kan man som køkken være med til at nedbringe indtagelsen af sprøjtegifte og derudover er økologien også godt for vores samfund.

Årstidens grøntsager:

Hvad betyder det så for maden? Jo, det har den betydning at der bruges mange grønsager – specielt efter årstiden. Så i sommerhalvåret vil der være flere muligheder for at varier de frugter og grønsager som børnene får serveret, hvor i vinter perioden er der ikke de samme muligheder, så der er med meget med kål og rodfrugter.

Protein/Kød:

Der vil også blive sparet på kødet, men uden at det går ud over smagen og mængden af deres daglige protein indtag. Der vil blive brugt grønsager i retterne og for at de ikke skal komme til at mangle deres proteiner så bliver der brugt butterbeans, bønner, linser m.m., der er store kilder til proteiner.

Billedresultat for pålægs håndenTilberedt fra bunden:

For man kan være så meget økologisk, så vil den mad som produceres i køkkenet som hovedregel også være tilberede fra bunden, der kan selvfølgelig komme undtagelser.



Menuplanens opbygning:

Menuplanen består af 3 dage med rugbrød og pålæg. Her har vi altid pålægshånden i baghovedet som er en rigtig god guide til en sund og varieret kost. Her kan der forkomme en lun ret i form af rester fra den varme mad.

Derudover er der en dag hvor der er suppe, somregel vegetarisk med bønner/linser i og hjemmebagt brød. Og sidst en varm ret der varier mellem bulgur, pasta eller kartofler samt kød fra gris, ko eller kylling. En til 2 gange om måneden vil der komme grød på menuen i stedet for en gang rugbrød og pålæg.
Menuplanen vil være tilgængelig i løbet af den sidste uge af måneden, både på tavlen på gangen og på intra. Der kan forekomme ændringer i løbet af ugen som ikke vil blive rettet, med mindre det bliver lavet helt om i menuen. Vi vil så vidt det er muligt, få taget billeder af
den varme mad/suppen og noget pålæg således børnene selv kan ”læse” hvad de skal have at spise til frokost.

Fødselsdage

Vi vil gerne være med til at fejre jeres barns fødselsdag i Solstrålen. I aftaler med kontaktpædagogen, hvordan I vil afholde fødselsdagen. I er velkomne til at medbringe lidt til børnene i basisgruppen, hvis I ønsker dette. Ved barnets 5 års-fødselsdag, er I velkomne til at invitere basisgruppen med hjem, evt. kun drengene/pigerne. Er der tvivl om, hvad I kan medbringe/servere, står kontaktpædagogen gerne til rådighed med inspiration til en evt. ”menu”.